Fjernsyn er i mange dele af verden en lige så almindelig del af livet som at sove og spise. Men ny undersøgelse i Journal of the American Medical Association (JAMA) tyder på, det ikke er sundt med for meget tv-kiggeri.
»Budskabet er enkelt. Hvis du skærer ned på dit tv-forbrug, kan du reducere risikoen for type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og for tidlig død,« siger Anders Grøntved, der er ph.d.-studerende på Syddansk Universitet og gæsteforsker på Havard.
»Vi skal ikke blot øge den fysiske aktivitet, men også reducere stillesiddende adfærd, især langvarig tv-sening,« siger han i pressemeddelelse.





























