Små mængder kviksølv under graviditeten øger ikke risikoen for at børn senere vil få et liv med autisme, skriver LiveScience.
Det viser et nyt forskningsresultat, som har undersøgt sammenhængen mellem et stort indtag af fisk (som indeholder små mængder kviksølv) under graviditeten og autistisk adfærd hos de børn, som graviditeterne resulterede i.
»Resultaterne bidrager til den voksende mængde forskningslitteratur, som viser, at eksponering for kemiske stoffer ikke er det, som sætter gang i disse adfærdsmønstre,« siger den ledende forsker bag undersøgelsen Edwin van Wijngaarden fra University of Rochester Medical Center i staten New York, USA i en pressemeddelelse.
Undersøgelsen blev lavet i Seychellerne, da man der spiser 10 gange så meget fisk som i USA og Europa.
I studiet deltog mødre, som gennemsnitligt spiste op til 12 fiske måltider hver uge.
Studiet omfattede 1.784 børn og teenagere og deres mødre. Forskerne tog omkring børnenes fødsel prøver fra mødrenes hår og kunne ud fra hårene afgøre, hvor meget kviksølv spædbørnene var blevet udsat for før fødslen.To spørgeskemaer blev år senere udfyldt af forældrene og børnenes lærere i skolen. Svarerne fra spørgeskemaerne fortalte forskerne, hvorvidt børnene havde udviklet autistiske adfærdsmønstre.
Forskningsresultatet er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Epidemiology.
Læs også: Fisk er godt for spædbørns udvikling





























