Sædkvaliteten hos danske mænd er som bekendt ikke så god og har ikke ændret sig de seneste 15 år, skriver Politiken.dk.
Men i samme periode er sædkvaliteten hos mænd i Finland faldet så drastisk, at den nu er på samme lave niveau som i Danmark.
Det viser ny dansk-finsk forskning, som præsenteres på en international forskerkonference om hormonforstyrrende stoffer, der holdes på Rigshospitalet 26.-29. april.
Det har været en gåde, hvorfor finske mænd længe havde betydeligt bedre forplantningsevne end mænd i resten af Norden. Den ny forskning viser, at genetiske forskelle næppe er forklaringen. Det er mere sandsynligt, at årsagen er miljø eller livsstil.





























