Overvægtige kvinder bliver i en tidligere alder ramt af brystkræft end normalvægtige personer. Og risikoen for at blive ramt af sygdommen er meget højere - især for ekstremt overvægtige kvinder.
Det viser en undersøgelse, som forskere fra Granadas Universitet i Spanien har foretaget blandt 524 brystkræft-ramte kvinder ifølge politiken.dk
Forskernes undersøgelse er offentliggjort i det spanske lægetidsskrift Nutrición Hospitalaria.
Forskerne fandt ligeledes ud af, at der er en sammenhæng mellem tidspunktet, hvor kvinder får menstruation og den alder, som kvinderne har, når de får konstateret brystkræft.





























