En række kolossale bommerter har gjort lægevidenskaben til det, den er i dag.
Det kan du få mere at vide om, hvis du med ordningen ’Bestil en Forsker’ bestiller ph.d.-kandidat Lasse Skovgaard til at holde et foredrag om lægevidenskabens historie i dit private hjem, på din skole, dit lokale forsamlingshus, på din arbejdsplads eller dit bibliotek. Ordningen er, ifølge en pressemeddelelse, en del af Forskningens Døgn, som er sat i verden af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Du kan vælge mellem flere end 100 foredrag, som finder sted i dagene 23., 24. og 25. april. Foredragene handler vidt forskellige emner inden for alle videnskabens grene. Du kan for eksempel også høre om skattely og multinationale selskaber eller Grønlands indlandsis i en nøddeskal.
Alle har mulighed for at bestille et foredrag på websitet forsk.dk.
Den eneste betingelse er, at man kan samle et publikum på mindst 15 personer, stiller passende rammer for publikum og forsker til rådighed og betaler for forskerens transport. Det er muligt at bestille en forsker frem til 31. marts.
De omtalte foredrag:
Lægevidenskabens store bommerter
Skattely og multinationale selskaber
Grønlands indlandsis i en nøddeskal
Læs også:
Tegneserier kan også formidle videnskab
God formidling er at forenkle uden at forsimple
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp





























