Et internationalt forskerteam, der brugte ESA's Optical Ground Station-observatorium på de canariske øer, har sat en ny afstandrekord i kvanteteleportation, ved at reproducere karakteristikkerne af en let partikel på tværs af 143 kilometer fri luft.
Det skriver ESA på deres hjemmeside.
Med finansiering fra ESA kunne forskerne fra Østrig, Canada, Tyskland og Norge overføre de fysiske egenskaber af en let lyspartikel - en foton - over på en 'sammenfiltret' partner via kvanteteleportation. På den måde har de bygget en 143 kilometer bro mellem to teleskoper på henholdsvis La Palma og Tenerife.
Det imponerende resultat har fået lov at fylde spalterne i denne uges udgave af tidsskriftet Nature.
Så snart overførslen har fundet sted, har målinger af bestemte egenskaber, såsom polarisering eller spin, det samme resultat for begge partikler, uanset hvor langt fra hinanden de er placeret og uden at nogen yderligere signaler bliver sendt fysisk mellem dem.
Kvanteteleportation er dog ikke det samme som at kopiere i den reneste form, da selve overførslen ødelægger den originale partikel, mens dens karakteristika overleveres til dens sammenfiltrede modpart.
Kvanteteleportation var ifølge Albert Einstein "uhyggelig action på afstand", men det er et dokumenteret fysisk fænomen, som bliver centralt for kommende generationer af ultraskraftfulde kvantecomputere, som kan teleportere 'kvantebidder' - eller qubits - af information. Ligeledes bliver det også vigtigt for at skabe nye kommunikationssystemer, som er immune over for aflytning.
Læs også på Videnskab.dk:





























