Det har hidtil været et mysterium, hvor vandet i Saturns øvre atmosfære stammer fra. Men data fra European Space Agency (ESA) viser, at det er vand fra Saturnmånen Enceladus, der skaber en stor gigantisk ring af vanddamp rundt om Saturn.
Undersøgelser fra ESA’s Herschel-rumobservatorium har påvist, at månen Enceladus udspyer 250 kilo vanddamp hvert sekund.
Enceladus er hermed den eneste kendte måne i Solsystemet, som påvirker den kemiske sammensætning af sin moderplanet.





























