Blot det at modtage en SMS, der spørger til, hvordan det går, er nok til at gavne børn med astma. Det viser en ny undersøgelse foretaget af et forskerhold fra Georgia Institute of Technology.
I studiet viste det sig, at patienter, der var blevet spurgt til symptomer på deres astma gennem SMS-beskeder på telefonen, havde en bedre funktion i den pulmonale arterie, der tilfører blod fra hjertet til lungerne, end patienter, der ikke havde modtaget de samme SMS'er.
Grupperne af børn blev delt op i to, hvoraf den ene gruppe modtog en daglig sms, der spurgte til, hvilke symptomer patienten havde oplevet den pågældende dag. Den anden gruppe modtog ikke nogen tekstbeskeder. Efter fire måneder viste SMS-gruppen sig at være i bedre helbredsmæssig stand.
Forskerne bag undersøgelsen mener, at daglige tekstbeskeder kan være med til, at børnene husker at tage deres medicin og generelt er mere opmærksomme på deres sygdom.
Læs også på Videnskab.dk:
Forkølelse kan udløse astma
Mors antibiotika kan give barnet astma





























