KORT NYT FRA DANMARK:
Syv ud af ti elever brugte lidt eller slet ingen ugentlig tid i skolernes lektiecaféer i det forgangne skoleår. Sådan lyder konklusionen i en ny evaluering af folkeskolereformen fra SFI.
Tallene viser blandt andet, at skolernes tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse ikke blev udnyttet meget af eleverne i ordningens første år. Godt fire ud af ti brugte slet ikke lektiehjælpen i løbet af en almindelig uge, mens yderligere tre ud af ti brugte under en time der.
Rapporten viser også, at forældrenes baggrund betyder meget for, om eleverne kan forvente at få hjælp til lektierne hjemmefra. Blandt børn af forældre uden uddannelse oplever 58 pct. at deres forældre kan hjælpe med lektierne, mod 86 pct. blandt børn af højtuddannede.
Og hvor kun 56 pct. af børn med anden etnisk baggrund end dansk føler, at der er hjælp at hente derhjemme, når det handler om lektier, er det tilsvarende tal for børn med dansk baggrund 80 pct.
Tallene i rapporten er dog indhentet i det forgangne år, hvor deltagelsen i lektiecaféerne var frivillig. Fra i år er det obligatorisk at deltage, og det er ifølge SFI vigtigt, at fasholde ambitionen om, at ektiehjælpen skal gøre en forskel for de børn, der ikke oplever at kunne få hjælp til lektierne derhjemme.
»Vi kan se, at nogle grupper af børn har svært ved at få hjælp til lektierne hjemme, og det er vigtigt at skolernes - nu obligatoriske - lektiehjælp kan støtte dem, så den kommer til at udfylde den rolle, den er tiltænkt i reformen, nemlig at mindske betydningen af social arv for børnenes skoleresultater,« siger seniorforsker og projektleder Chantal Pohl Nielsen.
»Samtidig er det også vigtigt at få fat i de fagligt stærke elever ved at tilbyde den faglige fordybelse, der også ligger i ordningen.«
Læs også:
Lektiehjælp gavner ikke svage elever
Elever klarer sig bedre med online lektiehjælp
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams
