I 2011 oplevede Danmark det største udbrud af mæslinger de seneste 15 år. Det skriver EPI-NYT.
Men Danmark stod ikke alene i den henseende. Der blev rapporteret om høj forekomst af mæslinger i mange europæiske lande, heriblandt Frankrig, Spanien, Tyskland, England og Schweiz. I Danmark blev anmeldt i alt 83 tilfælde. De fleste tilfælde var fra Region Hovedstaden (56) og Region Sjælland (22).
Stigningen i mæslinge-tilfælde afspejler, at for mange børn, unge og yngre voksne ikke er blevet MFR-vaccineret.
Situationen i 2011 viser, at det selv i Vesteuropa vil blive en stor udfordring af opnå WHOs erklærede mål om eliminering af mæslinger senest i 2015.





























