Forskningen på Risø DTU er i verdensklasse, konkluderer et internationalt bedømmelsespanel, som også advarer mod, at den reorganiseringen, der i øjeblikket finder sted, kan medføre, at fokus flyttes væk fra den anvendelsesorienterede forskning. Det skriver Ingeniørens web-site ing.dk.
Risø DTU, som nu er en saga blot som organisation, fik på falderebet topbedømmelse fra et internationalt ekspertpanel.
Bedømmelsespanelet havde også et par advarende ord med til DTU’s topledelse i forbindelse med reorganiseringen. En omorganisering som med bedømmelsesudvalgets egne ord har karakter af en fjendtlig overtagelse og som kan medføre, at den anvendelsesorienterede forskning vil få vanskeligere forhold i fremtiden.
Ingeniøren har tidligere omtalt, at omorganiseringen betyder, at Risø DTU opdeles i en række mindre, traditionelle DTU-instititutter.
DTU’s rektor Anders Bjarklev ønsker ikke at kommentere rapportens anbefalinger og advarsler over for Ingeniøren.
Læs også: Sponseret forskning påvirker resultater





























