Fire måneder efter revolutionen i Egypten, der væltede det autoritære regime anført af præsident Hosni Mubarak, er videnskab og uddannelse langsomt ved at blive nationale prioriteter.
Det vil kræve store investeringer og reformer at skyde nyt liv i Egyptens kronisk underfinansierede forsknings,- uddannelses - og innovationssystem, men små stigninger i bevillingerne og et varmere politisk klima for forskning og uddannelse betyder, at egyptiske forskere er mere optimistiske end nogensinde før.
Den første juni godkendte det egyptiske kabinet det første post-revolutionsbudget, som giver et boost til videnskaben på trods af landets sociale og økonomiske udfordringer.





























