En ny hjemmeside gør det fremover muligt for amerikanske forskere at outsource deres forskning til de rette udbydere - det vil sige andre forskere og institutioner, der har faciliteter og udstyr til at imødekomme forskernes behov.
Med andre ord er der tale om en online markedsplads for videnskabelige eksperimenter - næsten som E-bay, men for videnskab. Det skriver Nature.com
Formålet med siden er at gøre den videnskabelige forskning mere effektiv ved at gøre det nemt for forskerne at få adgang til faciliteter med uudnyttet kapacitet.
»Med den nye side kan forskerne få adgang til teknologi, som deres universitet ikke tilbyde, ligesom siden er en fordel for forskere, der generelt ønsker at fremskynde forsknings-processen og ønsker at gøre en god handel,« forklarer en af sidens medstiftere, Elizabeth Iorns til Nature.com





























