To af tre nye studerende på landets sundhedsvidenskabelige fakulteter er kvinder. Ifølge de seneste tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) udgør kvinder 67 pct., mens 33 pct. er mænd.
Dermed fortsætter en kønsfordeling, som i flere år har ligget fast med meget små udsving. Mellem 2007 og 2011 har mændenes andel på intet tidspunkt oversteget 35 pct.
Den kraftige kønsmæssige slagside kan muligvis skyldes den høje tærskel, skriver Ugeskriftet.dk. I København var adgangskvotienten i Kvote 1 i år 10,8 på lægevidenskab. Aarhus kræver 10,1, mens der i Odense krævedes et gennemsnit på 10,3 for at blive optaget på Kvote 1 i 2011.
Ser man på karaktergennemsnittet for de gymnasiale uddannelser, fremgår det, at piger scorer højere end drenge til studentereksamen: Pigernes gennemsnit har i de seneste tre-fire år ligget stabilt på 7,0 mens drengenes svinger mellem 6,6 og 6,7.
Analysechef Jens Storm, Universitets- og Bygningsstyrelsen, vil ikke begive sig ud i spekulationer over, hvad tallene i statistikken afspejler.
”Men man kan jo ikke udelukke betydningen af, at kvinder har et højere gennemsnit. Det er generelt mit indtryk, at folk, der søger ind på medicin, er relativt bevidste om, hvilke krav der gælder”, siger han.
Annonce:
\ KORTE VIDEOER
Bliv klogere på få sekunder
Vil du være den klogeste ved middagsbordet?
Få Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev med fascinerende viden direkte i din indbakke.
Tak! For at blive endeligt tilmeldt, har vi sendt dig en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Tjek venligst dit spamfilter, hvis mailen ikke lander i din indbakke.
Der opstod en fejl under tilmelding til vores nyhedsbrev.
\
TOP 6
Mest læste om Om Videnskab.dk
Kæmpe nyhed udkommer kl. 14.45
Videnskab.dk's redaktion
Se listen: Disse blomster er guf for bierne og en fryd for øjet
Videnskab.dk's redaktion
Parallax mobile test
Videnskab.dk's redaktion
White spacing error between parallax blocks using image/color/video mode
Videnskab.dk's redaktion





























