KORT NYT FRA UDLANDET
Rusen ved indtag af euforiserende stoffer får de fleste mænd til at føle sig som nattelivets konger.
Desværre, viser ny forskning, er det ikke samme erobringsfølelse, der gør sig gældende, når det kommer til sexlivet. Det er især det stærkt vanedannende stof amfetamin, som giver alvorlige potensproblemer hos mænd, skriver scienceworldreport.com.
»Sammenlignet med 211 matchende kontrolforsøg, var amfetaminmisbrugerne dobbelt så tilbøjelige til at opleve erektil dysfunktion end ikke-misbrugere," siger Dr. Bang-Ping Jiann, der er hovedforfatter til forskningen.
I alt har forskerne udspurgt 1159 testpersoner, der alle er misbrugere af amfetamin. Halvdelen af de udspurgte har udtrykt, at stofmisbruget har medført potensproblemer, nedsat intensitet i orgasmen samt forsinket udløsning.
Resultaterne er udgivet i The Journal of Sexual Medicine.
Læs også:
Overraskende mange i nattelivet tager stoffer
Forelskelse er som kokain for hjernen
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
sbv





























