KORT NYT FRA UDLANDET
Gekkoer kan klatre op ad stort set alle overflader. Nogle meget små hår på deres fødder skaber – via det, der hedder van der waals-kraften – en elektrisk tiltrækning mellem fødderne og det, de går på.
Men bliver kraften skabt ved, at gekkoerne laver nogle meget små muskelbevægelser i deres fødder? Det har forskerne været i tvivl om – indtil nu. En gruppe biologer fra University of California har ofret livene på fem gekkoer i videnskabens tjeneste. Det skriver sciencemag.org.
Først trak forskerne de fem levende gekkoer hen over en plexiglas-plade og målte modstande. Så slog de dyrene ihjel og gentog kunststykket. Uanset om gekkoerne var levende eller døde hang de lige godt fast i plexiglasset.
Da døde dyr ikke kan kontrollere deres muskler, viste eksperimentet, at gekkoer ikke hjælper van der waals-kraften på vej med muskelbevægelser.
Læs også:
Forskere opfinder handsker, der lader dig klatre op ad lodrette vægge
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne





























