KORT NYT FRA UDLANDET
Der er flere studier, der peger på, at duft påvirker vores valg af partner. Men din duft kan mere end det. Forskere har i et forsøg fundet ud af, at forsøgspersoner er mere vilde med svedlugten hos folk, der har sammen politiske overbevisning. Det skriver Livescience.com.
»Konservative kunne lide lugten af konservative, mens liberale hadede lugten af konservative,« siger Pete Hatemi, der er politisk forsker hos Pennsylvania State University, til Livescience.com.
21 personer, som enten var meget liberale eller meget konservative fik tapet gazebind i armhulerne i 24 timer. I de timer måtte de hverken gå i bad, bruge deodorant, parfume eller sove sammen med andre. Derefter fik 125 personer til opgave at lugte til de 21 forskellige gazebind.
De 125 deltagere skulle ifølge Livescience.com ud fra en skala fra ét – fem rangere lugtene og gætte ideologierne.
Ifølge forskere kunne deltagerne ikke gætte ideologien, men de kunne dufte deres egne politiske overbevisning, som de rangerede højere.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Political Science.
Læs også:
Svedlugt: Bomuld stinker mindre end polyester efter træning
Hvorfor har hver familie sin egen lugt?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aml





























