Mange danskere bliver ramt af overbelastningsskader i akillessenen og andre sener i kroppen. Alene blandt idrætsudøvere plages op mod 200.000 hvert år af en skade. Det medfører ofte frustration over de dårlige behandlingsmuligheder og over, at det kan tage flere år at komme over en skade i senerne. Den lange helingsproces har hidtil været lidt af et mysterium for sundhedsvidenskaben, da kroppens regeneration normalt formår at udbedre de fleste skader på vores væv.
Nu viser overraskende forskningsresultater, at akillessenen forbliver den samme gennem vores voksne liv. Denne nye viden afslører, hvorfor der kan være et langt og smertefuldt helbredelsesforløb efter en skade, og åbner for muligheder for at søge nye behandlingsformer.
»Akillessenen kan modstå meget høje kræfter – f.eks. op til mindst 500 kilo når man hopper – og man skulle tro, at den hele tiden vil udsættes for små skader, og derfor har brug for konstant reparation og fornyelse. I realiteten viser det sig dog, at den er lavet som en meget stærk konstruktion, der skal holde et helt liv. Desværre holder denne 'stålwire' i mange tilfælde ikke. Det kan landets mange patienter med overbelastede sener bevidne. Med vores nye opdagelse kan vi give forklaringen på, hvorfor helingsprocessen kan være svær,« forklarer Katja Heinemeier fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Det kan være et langt og smertefuldt forløb at komme sig over skader på sener. Ved at kombinere 1950’ernes atomprøvesprængninger med vævsprøver og moderne teknologi, afslører et forskningssamarbejde mellem Københavns Universitet og Aarhus Universitet nu, hvorfor helingsprocessen er så langsommelig.
Når et væv har en begrænset udskiftning af byggesten, også kaldet ’langsom omsætning’, betyder det en generelt dårligere helingsproces.
»Baseret på resultaterne tror vi faktisk, at de celler der ’bor’ i senen, er i en slags dvaletilstand og derfor ikke formår at vågne op og reparere senen, når den bliver udsat for en skade. En ny behandlingsstrategi være at forsøge at provokere de sovende sene-celler til at ’vågne op’. Denne mulighed vil vi nu undersøge,« forklarer professor Michael Kjær, der leder Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital og er tilknyttet Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.
Læs også på Videnskab.dk:
Kræftknuders alder kan afsløres med kulstof 14-datering
