KORT NYT FRA UDLANDET
Astronomer mener nu, at de har fundet svaret på, hvorfor det mystiske astronomiske objekt ’G2’ overlevede dets kollisionskurs med det supermassive sorte hul i midten af vores galakse, Mælkevejen. Det skriver sciencemag.org.
Svaret er, at astronomerne fejlagtigt troede, at G2 var en gassky. Sådan en ville utvivlsomt blive revet i stykker og trukket mod hullets overflade, når den nærmede sig det sorte hul. Men nu viser det sig, at G2 i virkeligheden er en stjerne omgivet af støv.
»Det er en usædvanlig stjerne. Den er stor ifølge vores beregninger, der baserer sig på den klarhed,« siger Andrea Ghez fra University of California, der har observeret G2 via Keck teleskoperne på Hawaii.
Observationerne er publiceret i tidsskriftet The Astrophysical Journal Letters.
Læs også:
Stor gassky på kollisionskurs med Mælkevejens sorte hul
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne





























