KORT NYT FRA UDLANDET:
Et nyt svensk studie viser, at størstedelen af brande i hjemmet sker hos den højtuddannede del af befolkningen. Og det resultat overraskede forskerne, skriver Forskning.no.
Tidligere svensk forskning har nemlig vist, at det oftere er personer med lav indtægt, der dør på grund af brande. Her har cigaretten ofte været en vigtig årsag til branden. De øvrige befolkningsgrupper, som oftest dør i brande er typisk mænd, ældre, funktionshæmmede og rusmisbrugere.
Men ifølge det nye studie, der har spurgt 20.000 svenskere, om de har haft brand, sker de fleste brande faktisk hos de højtuddannede, og her kommer forskernes forklaringer til kort.
»Hvis vi skal spekulere, så tror vi, det måske kan have en sammenhæng med at folk i denne socialgruppe tænder stearinlys oftere end andre, siger Finn Nilsson, der forsker i personsikkerhed ved Karlstads Universitet i Sverige, og som står bag studiet, til Forskning.no.
Studiet siger ikke noget om brandens årsag og størrelse, så dem der har opgivet at have haft brand i hjemmet kan enten have haft sat ild til en serviet - eller hele huset kan være brændt ned.
Læs også:
Stive mennesker risikerer at dø i brand
’Tyggegummi’-batteri forhindrer brandfare
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams





























