Der er opbakning til at give fædre mere barsel med løn, viser en undersøgelse, som fagforeningen DJØF står bag.
80 procent af de adspurgte siger, at faren skal have ret til en orlovsperiode med fuld løn. Lige så mange vil have reserveret mere end de to uger, som gælder i dag. 59 procent af dem mener, at fædrene bør have ret til tre måneders barselsorlov eller mere med fuld løn.
Undersøgelsen dokumenterer ifølge DJØF også, at det ’frie valg’ i fordelingen af barselen mellem far og mor, slet ikke er så frit. Flertallet af både mænd og kvinder angiver, at de økonomiske vilkår under barselen havde betydning for længden af orlovsperioden.
Læs også på Videnskab.dk: Kønsopfattelser forklarer danske-svenske forskelle i barselspolitik





























