Danske forskere udfører kliniske forsøg med en behandling, der kan få kroppens eget immunforsvar til at reagere på HIV, som uden behandling kan give patienten AIDS. Metoden har allerede vist sig at fungere i laboratorieforsøg. Det skriver Metroexpress iføle ing.dk.
Læge og seniorforsker Ole Søgaard fra Aarhus Universitetshospital står bag udviklingen af den nye behandling, der populært sagt får HIV-cellerne til at lyse op, så de ikke længere er skjulte for kroppens immunforsvar.
»Medicinen fungerer ved, at hiv-cellerne bliver tydelige for immunforsvaret, så immunforsvaret selv kan slå de syge celler ihjel. Det kan immunforsvaret ellers ikke, for hiv-cellerne gemmer sig for det,« siger han til Metroxpress.
Ifølge Ole Søgaard vil den nye behandling være betydeligt billigere end de behandlingstilbud, som dagens HIV-patienter benytter.
15 patienter indgår i forsøget, og de samlede resultater fra forsøgene forventes at være færdigbehandlede i juni.
Behandlingen består af blandt andet såkaldte hdac-hæmmere. Bliver forsøget en succes, er det meningen, at et endnu større forsøg skal følge efter.
LÆS OGSÅ: Hiv åbner døren for bakterier og virus





























