Flere end 6 ud af 10 elever i 4. klasse har været oppe at slås inden for det sidste år, ifølge Politiken.
Blandt 11-årige drenge har 65 procent været i slåskamp inden for det seneste år. 21 procent én gang og 44 procent flere gange. 20 procent af de 11-årige piger har været i slåskamp inden for det seneste år.
Det viser en undersøgelse, der er lavet af Statens Institut for Folkesundhed på SDU. Undersøgelsen omfatter 4.922 elever på 5., 7. og 9. klassetrin på et tilfældigt udsnit af landets skoler.
»Tallene er overraskende. Vi er det land i Norden med flest slåskampe. Det er et stort problem, for vi kan se i spørgeskemaerne, at børn, som slås meget, har det ad Pommern til. De mistrives, er bange for at gå i skole og oplever ikke, at de bliver accepteret«, siger professor Bjørn Holstein, som har ledet arbejdet med undersøgelsen.
Læs artiklen om hvordan de talentfulde børn får det sjovere i skolen, eller om hvordan opskriften på den perfekte lærer ser ud.





























