NYT FRA DANMARK:
To ud af tre børn bevæger sig mindre end den anbefalede time om dagen. Det viser en ny undersøgelse på forskningscenter OPUS på Københavns Universitet.
Undersøgelsen viste også at lige så mange børn sidder mere end de to timer dagligt foran en skærm, som WHO ellers anbefaler.
Det var særligt i weekenden, at børnene ikke fik bevæget sig nok.
I undersøgelsen blev 730 børn udstyret med en aktivitetsmåler i syv døgn.
Her viste det sig, at drengene i gennemsnit bevægede sig næsten 20 minutter mere om dagen, end pigerne. Studiet viste også, at børn i puberteten bevæger sig mindst.
»Noget af det, som vi kunne se var, at børnenes aktivitetsniveau falder, når de går i puberteten. Dette ligger fint i forlængelse af vores viden fra tidligere studier, men det understreger, at lige bestemt puberteten byder på udfordringer – også i et sundhedsmæssigt perspektiv,« siger Mads Fiil Hjorth, der forsker i fysisk aktivitet, søvn og fedme ved Forskningscenter OPUS på Københavns Universitet, i en pressemeddelelse.
Læs også på Videnskab.dk:
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
Ams





























