KORT NYT FRA DANSKE UNIVERSITETER:
Dansk forskning i, hvordan man forbedrer lithiumbatterier, er havnet på forsiden af det videnskabelige tidsskrift The Journal of Physical Chemistry C, skriver DTU i en pressemeddelelse.
Forskere fra DTUs Sektion for Modellering og Materialer på Atomar Skala (ASC) har ifølge pressemeddelelsen undersøgt, hvordan litiumbatteriers effektivitet og levetid kan øges markant.
Det sker ifølge forskerne ved at udskifte batteriets nuværende flydende elektrolyse til en fast og krystallisk elektrolyt - en elektrolyt er et stof, der ved opvarmning, smeltning og/eller opløsning kan lede elektrisk strøm.
»I litiumbatterier bruges i dag ofte flydende elektrolytter, fordi faste elektrolytter har haft for dårlig ledningsevne ved lave temperaturer. Men flydende elektrolytter har bl.a. det problem at de kan fordampe, eller at man risikerer vækst af dendritter, så batteriet kortslutter,« siger professor Tejs Vegge i pressemeddelelsen.
Ifølge pressemeddelelsen har forskere fra ASC også ryddet en anden forside i et videnskabeligt tidsskrift - The Journal of Chemical Physics – med forskning, hvordan man lagrer ammoniak bedre.
Læs også:
Derfor mister batterier deres styrke
Nyt tredimensionelt superbatteri på vej
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb





























