KORT NYT FRA DANSKE UNIVERSITETER:
Ny dansk forskning har taget endnu et lille skridt i bekæmpelsen af HIV-virus, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
De danske forskere har ifølge pressemeddelelsen vist, at en særlig kræftmedicinen kan aktivere HIV, som har skjult sig.
Det er første gang, at det er lykkedes at demonstrere, at det er muligt at aktivere skjult HIV-virus, så det kan blive detekteret med standardmetoder, skriver Aarhus Universitet.
Medicinen, som forskerne har testet hedder romidepsin, og er blevet testet på seks patienter med HIV.
»Vi har nu vist, at vi kan aktivere en virus i dvale med romidepsin, og at den aktiverede virus bevæger sig ind i blodbanen i store mængder. Dette er et skridt i den rigtige retning; men der er stadig lang vej at gå, og mange forhindringer at overvinde, før vi kan begynde at tale om en kur mod HIV,« siger Ole Schmeltz Søgaard i pressemeddelelsen fra Aarhus Universitet.
Forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital står bag de nye resultater, som netop er blevet præsenteret på en international AIDS-konference i Australien.
Læs også:
Danske forskere finder kroppens HIV-alarm
To mænd er måske fri for HIV efter kræftbehandling
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb





























