KORT NYT FRA DANMARK:
Vil du gerne skrive en bestseller? Så vær ekstremt flittig med bindeordene 'og' og 'men' og lange navneord og tillægsord. Det viser ny forskning fra en gruppe amerikanske dataloger, skriver engelske The Telegraph ifølge DR Kultur.
Forskerne har på baggrund af en analyse af 800 bøger udviklet en algoritme, som med 84 procents nøjagtighed kan forudsige, om en bog har potentialet til at blive en verdensomspændende bestseller.
Algoritmen er bygget på analyser af grammatikken og ordbrugen i bøgerne, som derefter blev sammenholdt med, hvor populære bøgerne efterfølgende blev hos først brugerne og senere som kommerciel succes.
Ikke alle tror dog på, at opskriften på en bestseller er så enkel som de amerikanske forskere påstår.
Ifølge Lilian Munk Rösing, der er lektor i litteraturvidenskab på Københavns Universitet, er forskernes undersøgelse problematisk, fordi hovedparten af de 800 analyserede bøger er af ældre dato.
»Det kan godt være, man kunne blive indskrevet i litteraturhistorien ved at bruge adjektiver i 1800-tallet, men gælder det stadig? Jeg synes, der er en manglende historisk refleksion,« siger hun til DR Kultur.
Læs også:
Ny videnskabskrimi: Sådan samarbejdede forsker og forfatter
Wikipedia kan lære os at være kritiske
Ny forskning: Læs en god bog og bliv et bedre menneske
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ks





























