KORT NYT FRA UDLANDET:
Reformer, som har gjort centralbanker mere uafhængige, har ikke påvirket inflationen i de industrialiserede lande , men ser kun ud til at have sænket inflationen i lande med høj inflation.
Det skriver Umeå Universitet i en pressemeddelelse på baggrund af en ny doktorafhandling lavet af den svenske økonom Mats Landström.
»Resultatet er selvfølgelig interessant i lyset af, at de reformer, der skal gøre centralbanker mere selvstændige, ofte nævnes som en foranstaltning landene kan implementere, netop for at komme inflationsproblemer til livs. Mine resultater indikerer, at denne type reform kun i visse tilfælde kan ses som en vigtig grund til, at lande lykkedes at nedbringe inflationen,« siger forskeren Mats Landström fra Umeå Universitet i pressemeddelelsen.
Mats Landströms afhandling indeholder fire videnskabelige artikler, som undersøger centralbankers position i forhold til de politiske beslutningstagere.
Ifølge pressemeddelelsen har han konkret studeret, hvorfor politikerne vælger at uddelegere magt til centralbankerne, og hvordan denne institutionelle reform påvirker de makroøkonomiske variabler såsom inflation.
Han bruger data fra 132 lande, og afhandlingen viser, at landene har en tendens til at gennemføre reformer vedrørende centralbankers position som en reaktion på tidligere inflation problem. Dette er i ifølge Umeå Universitets pressemeddelelse i overensstemmelse med makroøkonomisk teori og tidligere forskning.
Resultaterne viser også, at de reformer, der gjorde centralbankerne mere uafhængige havde tendens til at sænke inflationen i lande med høj inflation.
Læs også:
Naturen udfordrer økonomisk teori
Hvad er forskellen på finanskrisen nu og i 1930erne?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb





























