Mobning blandt skolebørn har alvorlige helbredsmæssige skadevirkninger. Og mobning har traditionelt har ramt flere skolebørn fra lavere socialgrupper med mange ressourcesvage familier, det skriver Statens Institut for Folkesundhed.
Den seneste landsdækkende undersøgelse af skolebørn viste, at mobning er blevet sjældnere blandt børn i lavere socialgrupper, og efter alt at dømme, skyldes det, at mange skoler har taget udfordringen op og gjort en indsats.
Der er stadig social ulighed i mobning, men den er reduceret.
Det fald, der er sket i mobning gennem årene, har mest hjulpet børn fra lave socialgrupper.
Undersøgelsen viser at omkring 8 procent af eleverne i femte, syvende og niende klasse i 1998 blev udsat for mobning mindst en gang om ugen. Den sociale ulighed var stor. Forekomsten af mobning var 5,4 procent i de højeste socialgrupper og 10,9 procent i de laveste socialgrupper.
Det vil sige at i lave socialgrupper, oplevede cirka dobbelt så mange børn at være ugentlige ofre for mobning.
Det er blevet bedre for alle
I 2010 var der kun omkring 4 procent af eleverne i femte, syvende og niende klasse, som blev udsat for mobning mindst en gang ugentligt, og den sociale ulighed var langt mindre.
I de højeste socialgrupper oplevede 2,6 procent ugentlig mobning, og i de laveste socialgrupper var tallet faldet, med 6,1 procent; kun 4,8 procent af eleverne følte sig mobbet mindst en gang om ugen.





























