Da dyrlæge Mads Berthelsen fra Zoo i København for et par år siden var på studietur i Malaysia - i en nationalpark i regnskoven, hvor Zoo er involveret i et naturbevarelsesprojekt - fik han en idé, skriver politiken.dk:
Mads Berthelsen så, hvordan medarbejderne, hvor godt de end søgte at dække sig til, uundgåeligt blev angrebet af blodtørstige igler, når de bevægede sig ud i den fugtigvarme regnskov. Og så slog det ham:
Igler går jo ikke kun på mennesker, men hægter sig på alle de pattedyr, de kan komme i nærheden af. Hvad nu, hvis man over tid indsamlede igler i regnskoven og dna-analyserede det blod, de indeholder – ville man så gradvist kunne få en fortegnelse over de vildtlevende dyr, der er i skoven?
Det kan man, viser han og hans forskerkolleger fra Center for Geogenetik ved Københavns Universitet og Department of Geography ved det britiske University of Cambridge i en artikel, der netop er blevet offentliggjort i det ansete videnskabstidsskrift Current Biology.
Og tilmed forbløffende præcist, fortæller biolog og ph.d.-studerende Philip Francis Thomsen, som i samarbejde med professor Tom Gilbert, begge fra Center for Geogenetik, har udført dna-analyserne:
»For vi kunne ved hjælp af velkendte og i virkeligheden ret basale teknikker identificere dna’et i det blod, regnskovsiglerne havde suget – og dermed igle for igle få et præcist genetisk fingeraftryk af det pattedyr, blodet stammede fra. Det åbner på mange måder helt nye perspektiver«.
Den nye metode skal nu afprøves i en række større forsøg, formentlig i Malaysia og på Borneo, og her vil forskerne analysere pattedyrblod fra flere tusind igler. Ligesom man skal finde ud af, hvordan igler mere systematisk skal indsamles i det skovområde, man ønsker at undersøge.
Læs også: Forsker fælder dom over DNA-beviset
