Et fossil af et ukendt, cigarformet søvæsen, som levede for omkring 520 millioner år siden, er blevet fundet i Marokko. Det skriver LiveScience.
Forskerne skriver, at den nye art har en særlig udformning, der placerer den, som den mest primitive form for pighuder - en dyrerække der blandt andet omfatter søpølser og søstjerner - og forskerne mener, at fundet af den nye art, kan være med til at forklare, hvordan pighuderne fik deres særlige form - såsom søstjernernes specielle fem-takkede symmetri.
Sødyret kunne skifte form fra en aflang cigar til en tyk klump ved hjælp af et spiralarrangement af fem ambulacra: udstykninger, der udsprang fra munden.
Det primitive dyr er den ældste kendte form for pighuder med fem ambulacra, og forskerne siger, at det er et overgangsdyr, der dermed kan være med til at forklare dyrerækkens senere udvikling.
LÆS OGSÅ på Videnskab.dk:
Evolution sker i pludselige spring
Mærkeligt havvæsen skyllet op på dansk strand





























