Forskere fra Stanford University har fundet ud af, at billeder kæresten kan få os til at føle mindre fysisk smerte.
En gruppe studerende blev udsat for smerte på huden, mens de så billeder af deres partner. Ved hjælp af en MR-skanner målte forskerne hjerneaktiviteten. De konkluderer, at smerten bliver reduceret med 36-44 procent, skriver norkske akam.no.
”Det viser, at man ikke nødvendigvis skal have medicin for at lindre smerte. Folk kan godt føle lindring uden at opleve bivirkningerne ved medicin,” siger forskerleder Jarred Younger.





























