KORT NYT FRA UDLANDET:
Er du kvinde, så får du sandsynligvis mere hjælp af bartenderen til at blive ekstra beruset, når du er i byen, end hvis du er en mand, skriver vocativ.com.
Det viser et studie lavet af Statens institutt for rusrusmiddelforskning i Norge. Forskningsinstitutionen fik ti skuespiller-studerende til at agere berusede i 153 barer i en af Norges største byer.
I Norge er det forbudt at udskænke alkohol til berusede personer. Alligevel fandt forskerne ud af, at bartenderne i 67 procent af tilfældene udskænkede alkohol til de studerende, selvom de unge udviste tydelige tegn på at være berusede.
Hvis den studerende tilmed var kvinde, fik hun i 95 procent af tilfældene udskænket endnu en drink, selvom hun i forvejen virkede temmelig fuld.
»Betjening til fulde kunder var mest sandsynlig i de sene kvinder, i barer og restaurationer hvor mange var meget berusede, i barer og restaurationer hvor musikken var høj, og hvis kunden var kvinde,« skriver forskerne i den videnskabelige artikel.
Artiklen er udkommet i tidsskriftet Addiction.
Læs også:
Bliver en myg fuld af blodet fra en beruset person?
Danmark er fuld af mærkelige bynavne
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp





























