Det er et mysterie, hvorfor kvinder ofte lever længere end mænd. Nu mener australske forskere, at de har fundet en del af svaret, skriver BBC News.
Forskerne har analyseret DNA hos 13 forskellige grupper af han- og hun-bananfluer. Forskerne har fokuseret på de såkaldte mitokondrier, som er kraftcenteret i kroppens celler.
Disse mitokondrier nedarves kun fra mødre. Det gælder, uanset om det drejer sig om insekter, dyr eller mennesker.
Forskerne mener, at deres undersøgelser tyder på, at det er mutationer i mitokondrierne hos mænd, der afgør, at mænd lever i kortere tid. Mænds kroppe har nemlig ikke nogen grund til at reparere på fejlene mitokondrierne, da de alligevel ikke videregiver DNA'et til deres børn. Derfor lever mænd så lang tid, de kan med mutationerne, mens kroppen hos kvinder altså er motiveret til at arbejde på at videregive celler i god stand.
De australske forskeres undersøgelse er udkommet i tidsskriftet Current Biology.





























