Er du et af de mennesker, der går og grubler i ugevis efter at have truffet en beslutning, om det nu også var den rette? Så er du muligvis, det psykologer henviser til som en ’maximiser’.
Og det kan i værste fald gå ud over dit helbred, mener forskere fra Florida State University, som netop har fået deres resultater offentliggjort i tidsskriftet ’Personality and Individual Differences’. Det skriver forskning.no.
’Maximizers’ er ifølge forskerne opsat på at fokusere på alternativet til deres beslutning, efter at de har truffet den, mens deres modsætning ’satisfiers’ slår sig tilfreds med deres valg. Og manglen på tilfredshed for ’maximizers’ skaber ifølge forskerne bag studiet så meget stress, at dette personlighedstræk potentielt kan have stor indvirkning på helbreddet.





























