Teorien om, at autisme på en eller anden måde hænger arveligt sammen med teknisk talent, underbygges af ny undersøgelse.
Engelsk-hollandsk forskerhold har undersøgt antallet af autister i tre regioner i Holland.
En med mange teknisk-naturvidenskabelige job og to kontrol-regioner med tilsvarende befolkningsstørrelse og socioøkonomiske fordeling.
Den 'naturvidenskabelige' region blev Eindhoven, hvor der er mange informationsteknologiske jobs, universitet og tekniske læreanstalter. For eksempel er der store teknologiske arbejdspladser, såsom IBM, Philips, ASML og ATOS Origin.
Resultaterne viste, at der i Eindhoven-området var 229 børn med autisme pr. 10.000 elever. I de to kontrolregioner var tallet 84 og 57.





























