Et stort anker, som menes at have tilhørt sørøverkaptajnen Sortskægs skib Queen Anne's Revenge, vil snart se dagens lys. Vragdykkere begyndte fredag at dykke efter genstande fra skibet, som ligger ud for en havneby i North Carolina, USA.
Dykkere forsøgte at hejse et stort anker op, men det sad for godt fast. Derfor er det foreløbig mindre genstande, der er hejst op til havoverfladen.
I denne uge vil dykkerne forsøge sig med andre metoder for at få det store anker op.





























