KORT NYT FRA UDLANDET
Kombinationen af cannabis og alkohol er en af de stofkombinationer, der er årsag til flest bilulykker. I et nyt studie har forskere set nærmere på, hvorfor det forholder sig sådan. Her fandt de ud af, at alkohol kombineret med cannabis øger koncentrationen af cannabis' aktive stof, THC, i blodet. Det skriver Sciencedaily.
19 testpersoner drak enten placebo eller en lille mængde alkohol og indtog 10 minutter efter 500 mg placebo, lavdosis eller højdosis cannabis. Her kunne forskerne se, koncentrationen af THC i blodet var markant højere hos de personer, der både havde indtaget cannabis og alkohol.
»Det markant højere THC-indhold i blodet kan muligvis forklare, hvorfor evnerne bad rettet bliver forringet, når cannabis og alkohol bliver kombineret,« siger studiets hovedforfatter, ph.d. Marilyn A. Huestis fra National Institute on Drug Abuse, i en pressemeddelelse.
»Vores resultater kan hjælpe til retsmedicinsk fortolkning af ulykker og gavne debatten om lovgivning omkring stofpåvirket kørsel,« slutter hun.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Clinical Chemistry.
Læs også:
20 års forskning: Så skadelig er cannabis
Forskere: 'Mere hamp på danske marker'
Derfor øger nikotin lysten til alkohol
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
josa





























