For 2.250 år siden i Egypten, kæmpede en mand, som i dag kun kendes som mumien ’M1’, med en lang, smertefuld og fremadskridende sygdom.
Et internationalt forskerteam har nu fundet ud af, at M1 led af verdens ældste kendte tilfælde af prostatakræft. Det skriver sciencemag.org
Studiet, som er publiceret i tidsskriftet International Journal of Paleopathology, tyder på, at tidligere efterforskere kan have undervurderet forekomsten af kræft i oldtidens befolkninger, fordi man først efter 2005 er blevet i stand til at finde tumorer på 1-2 milimeter i diameter ved hjælp af CT-skanninger.





























