KORT NYT FRA UDLANDET:
Held i spil kommer i stimer – har vi mennesker tendens til at tro. Og det samme er tilfældet for aber, skriver phys.org.
I et studie blev tre rhesusaber sat til at spille tre udgaver af et computerspil. I spillet kunne de få en godbid, hvis de trykkede på den rigtige af to knapper.
-
I det første spil var det altid knappen til højre, der udløste lækkerierne.
-
I det andet spil var det altid knappen til venstre.
- I det tredje spil var det helt tilfældigt, hvilken knap der udløste et lækkert stykke frugt.
I de to første spil fangede aberne hurtigt mønstret, så de hele tiden fik noget lækkert. Men i det tredje spil havde de også en ’yndlings-knap’, selvom der intet klart mønster var.
På den måde ligner abernes adfærd menneskers, fortæller Benjamin Hayden, lektor ved brain and cognitive sciences, University of Rochester. Adfærden – som i dag slå igennem ved pokerbordet – er en fordel, som er opstået gennem evolutionen, vurderer han.
»Finder du en dejlig, saftig bille under en træstub, er det en temmelig god dokumentation for, at der kan være en lignende bille under en lignende træstub i nærheden,« fortæller Benjamin Hayden.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne
Læs også:
Derfor afslører ansigtet vores følelser





























