KORT NYT FRA DANMARK
Hver sjette gang en ekspert udtaler sig i medierne, sker det på baggrund af egen forskning, skriver dr.dk.
85 procent af forskernes kommentarer handler i stedet om eksempelvis meningsmålinger, finanslovsforhandlinger eller andres forskning.
Det viser tal fra Magtudredningen 2013, der har undersøgt artikler fra Jyllands-Posten, Berlingske og Politiken i perioden 1961 til 2011, hvor en eller flere forskere optræder.
Ifølge undersøgelsen har andelen af ekspertkommentarer baseret på egen forskning aldrig har været lavere end nu. Hvor det tidligere har været omkring halvdelen af forskernes udtalelser, der var baseret på egen forskning, er det i dag 15 procent.
Udviklingen kommer bag på en af forskerne bag undersøgelsen.
»Jeg er meget forbavset over, at en så lille del af forskernes udtalelser baserer sig på noget, forskeren selv har forsket i,« siger Erik Albæk, der er professor i Journalistik ved Syddansk Universitet, til DR’s Detektor.
Han mener, at så længe forskeren har ekspertise i det, han udtaler sig om, er det ikke et problem. Han er dog ikke i tvivl om, at der er forskere, der nogle gange udtaler sig om noget, de ikke ved noget om.
Læs også:
Arne Astrup beskylder sine egne forskere for at bedrive dårlig videnskab
Eksperter klager over ernæringsprogram på DR
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
mbh





























