Danmark er et af otte eropæiske lande, som hvert år har 270.000 nye patienter med rygerelateret kræft. Tallet kommer frem i en undersøgelse, som netop er publiceret i Journal of Clinical Oncology. Det skriver Reuters.
Undersøgelsens resultater gør det klart, at tobak stadig er en afgørende grund til, at så mange mennesker får kræft, siger en af forskerne bag undersøgelsen Antonio Agudo fra Catalan Institute of Oncology in L'Hospitalet de Llobregat i Spanien til Reuters.
Når man planlægger fremtidige forebyggelsesstrategier, bør man derfor stadig lægge vægt på at forhindre, at så mange dør af tobaksrelaterede sygdomme, anbefaler den spanske forsker.
Antonio Agudo og hans kolleger har samlet information om mere end 440.000 borgere i Danmark, Frankrig, Grænkenland, Italien, Holland, Norge, Spanien, Sverige og Storbritanien. Da forskerne samlede data om borgere mellem 1992 og 2000, var der ingen af dem, der havde kræft.
Efter 11 år havde 14.563 af de testpersoner, som havde været i udsat for tobaksrøg, fået en af de kræfttyper, man normalt forbinder med tobak. Det svarer til, at 270 personer ud af 100.000 havde fået en tobaksrelateret kræftdiagnose.
Rygerne havde 2,6 gange større risiko for at få en af de tobaksrelaterede kræfttyper end de testpersoner, som aldrig har røget. Ex-rygere havde 1,5 gange større risiko, viser undersøgelsens resultater.
Næsten 4.500 testpersoner havde fået tarmkræft efter de 11 år, mens 3.000 var ramt af lungekræft, og 1.850 havde fået urinvejskræft. Andre kræfttyper var mindre udbredte, men der var forekomster af kræft i maven, livmoderhalsen, munden, nyren, bugspytskirtlen og en form for leukemi.
I alt 35 procent af de alle de registrerede kræfttilfælde var forårsaget af tobaksrøg, konkluderer forskerne, som alle er tilknyttet den internationale forskersammenslutning European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC) under WHO. Men rygning var skyld i hele 80 procent af nogle særlige kræfttyper, som lungekræft og strubehovedkræft.





























