KORT NY FRA DANSKE MEDIER:
Det var en positiv nyhed, da Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen tidligere på sommeren udsendte en pressemeddelelse om, at der var »rekordmange opfindelser på universiteterne i 2013.«
Kommercialiseringsstatistikken 2013 fortalte ifølge forskeren.dk, at forskere indberettede 484 opfindelser, og der blev indgået 3.332 forskningsaftaler mellem private firmaer og 14 offentlige videninstitutioner i 2013.
»Ministeren fortalte imidlertid ikke om minus-siden, nemlig at det krævede kommercialiseringsberedskab er en stor underskudsforretning for de 14 største offentlige forskningsinstitutioner. Og underskuddet er voksende, nemlig til 47 mio. kr. (2013) mod 34 mio. året før,« skriver forskeren.dk.
Ifølge forskeren.dk er det reelle underskud er imidlertid langt større, for statistikken har ikke medtager personaleudgifter for 74,2 årsværk, som er beskæftiget med ’teknologioverførsel’.
Det betyder, at det samlede underskud var på mere end 100 millioner kroner (47 + 60 mio. til årsværks-udgifter, skriver forskeren.dk.
Læs også:
Forskning uden tøjler giver overraskende gode resultater
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb





























