Vildt nok: Hvepse er kapitalister

Måske tænker du på hvepse som lavtstående væsener, der mest af alt er dygtige til at forstyrre en sommerdag på terrassen. I hvert fald er det nok de færreste, der forbinder hvepse med økonomi, kapitalisme og arbejdsmarkedsteori.

Men i et nyt, danskledet studie laver forskerne netop denne kobling mellem hvepsene og den økonomiske tænkning: De viser nemlig, at hvepsene er styret af udbud og efterspørgsel, og insekterne har tilsyneladende helt styr på, hvordan disse faktorer spiller ind på værdien af deres egen arbejdskraft.

»Studiet viser, at hvepsene faktisk er i stand til at vurdere, hvor stor efterspørgslen på deres arbejdskraft er. Det er ekstra fascinerende, fordi der er tale om hvepse. Det er altså ikke fugle eller pattedyr med kognitionsevner, der minder om vores egne. Man kan roligt sige, at insekter kan meget mere, end man umiddelbart tror,« siger Jes Søe Pedersen, som er lektor ved Center for Social Evolution på Biologisk Institut, Københavns Universitet.

Han forsker selv i hvepse, men har ikke været involveret i det nye studie, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Darwin flirtede med kapitalisme

I studiet viser forskerne, at arbejderhvepse ikke knokler nær så hårdt for deres dronning, når de har mulighed for at 'søge job' i andre reder - på samme måde som en medarbejder, der kan kræve bedre arbejdsforhold, når han har andre jobtilbud på hånden.

Nu vil den skeptiske læser måske tænke, at sammenblandingen af hvepse og økonomi blot er udtryk for en enkeltstående, fiks ide fra en flok kapitalistiske biologer.

Men faktisk er der en længerevarende tradition for, at biologien lader sig inspirere af økonomer, og mange biologer låner både ord og forklaringsmåder fra økonomibøgerne. Selv evolutionsteoriens fader Charles Darwin (1809-1882) flirtede med kapitalismen, når han skulle beskrive naturen og dyrs adfærd.

»Darwin brugte økonomiske principper som grundlag for sin evolutionsteori. Hvis ikke han havde læst bøger af økonomiske guruer, ville han måske ikke have fundet på teorien om naturlig selektion. Så økonomien har i mange år været et vigtigt redskab for biologien, især inden for adfærds- og evolutionsbiologien,« siger danske Lena Grinsted, som er forsker ved University of Sussex i England og førsteforfatter på det nye studie.

»Biologi er det samme som økonomi«

I studiet har forskerne studeret en population af hvepsereder i Spanien. Den samlede population af hvepsereder kan beskrives som en markedsplads, og hver enkel hvepserede er en selvstændig fabrik, som producerer nye, små ’hvepsebabyer’. I dyreriget regnes afkom og videreførelse af egne gener – også kendt som fitness – nemlig som den vigtigste møntenhed, forklarer Jes Søe Pedersen.

»Jeg plejer at sige til mine forelæsninger, at biologi er det samme som økonomi – bare med levende penge.«

»Selvom vi bruger en anden møntenhed, når vi skal beskrive dyr og planter – der bruger vi fitness i stedet for penge – så kan man godt bruge metoder fra økonomien til at forklare og regne på data fra biologien,« forklarer Jes Søe Pedersen.

Fælles rede beskytter hvepse og afkom

Det nye studie studerer mere specifikt de såkaldte papirhvepse (Polistes dominula), som ikke findes i Danmark, men foretrækker mere sydlige egne. Modsat mere kendte hvepsearter som de hjemlige gedehamse gælder der for papirhvepse, at alle individer i princippet kan formere sig.

Men nogle papirhvepse vælger alligevel at 'søge arbejde' på andre hvepses 'baby-fabrik' – i stedet for at opbygge deres egen rede og lægge deres egne æg, slår de sig altså sammen med andre hvepse og hjælper til med at passe dronningens (arbejdsgiverens) børn.

»Man kan selvfølgelig spørge sig selv, hvad man som hveps får ud af at arbejde for en anden hveps og hjælpe med at opfostre andres unger. Når de nu har mulighed for at bygge deres egen rede og få deres egne unger, hvorfor så arbejde for andre? Men der er faktisk klare fordele ved strategien i og med, at grupper har meget højere overlevelse og producerer langt flere afkom end reder bygget af enlige hvepse,« forklarer Lena Grinsted.

Hjælper-hvepsene – altså arbejderne – har også den fordel ved at slå sig sammen med en gruppe, at der måske kan være udsigt til en fremtidig bonus.

»Der er altid en vis sandsynlighed for, at arbejdsgiveren dør – det sker relativt tit. Og hvis man som arbejdstager ligger øverst i redens hierarki, så arver man boet og bliver den nye arbejdsgiver. Så de underordnede hvepse har altså mulighed for at arve hele molevitten, hvis arbejdsgiveren dør,« forklarer Jes Søe Pedersen.

Forskerne manipulerede med markedet

Nuvel. Visse hvepse vælger altså frivilligt at slå sig sammen med andre og i hvert fald midlertidigt afstå fra selv at få unger, fordi det giver dem beskyttelse og mulighed for potentielt set at overtage hvepsereden en dag. Betalingen for at få denne beskyttelse er hvepsenes arbejdskraft, men hvor høj er prisen? Og hvordan reguleres prisen?

For at undersøge dette opsatte forskerne et forsøg, hvor de filmede hvepsenes reder og nøje noterede, hvor meget tid hver enkelt hvepseindivid arbejdede. Da de havde styr på hvepsenes gennemsnitlige arbejdstid under normale forhold, manipulerede forskerne med hvepsekolonien. De fjernede simpelthen tre fjerdedele af rederne i kolonien – og frigjorde dermed nye, optimale steder at bygge nye reder. Samtidig slap forskerne nogle af hvepsene fra de fjernede reder fri igen.

Det åbnede pludselig muligheden for, at arbejderhvepse fra de tilbageblevne reder kunne ’sige op’ på deres ’arbejdsplads’ og starte en ny hvepserede sammen med de netop fritslupne hvepse.

Dermed blev der større konkurrence mellem arbejdsgiverne om at holde på deres arbejderhvepse – eller med økonomiske termer kan man sige, at efterspørgslen på hvepsenes arbejdskraft steg, forklarer Jes Søe Pedersen.

Justerer arbejdsindsats ud fra efterspørgslen

»Hvepsene får pludselig flere muligheder for at gå sammen med andre hvepse og starte deres egen rede. Man kan sammenligne det med, at vi mennesker pludselig ser, at der er kommet en masse jobannoncer i aviserne. Det får os måske til at overveje at finde et nyt job med en bedre løn.«

»Men hvis vores gamle arbejdsgiver lover at forhøje vores løn eller give os bedre arbejdsvilkår, vælger vi måske at blive på arbejdspladsen frem for at skifte arbejde. Så generelt vil man forudse, at lønnen stiger hos mennesker, når efterspørgslen på arbejdskraft stiger,« siger Jes Søe Pedersen og tilføjer:

»Det viser sig, at noget lignende gør sig gældende for hvepse. I studiet viser de som de første, at hjælperne i hvepsereden – altså arbejdstagerne – er i stand til at justere deres arbejdsindsats alt efter efterspørgslen på deres arbejdskraft.«

Justerer arbejdsindsatsen med 25 procent

Forskerne kunne faktisk se, at hjælperhvepsene arbejdede cirka 25 procent mindre, efter at efterspørgslen på deres arbejdskraft steg - de brugte simpelthen 25 procent mindre tid på at flyve ud fra reden og søge føde til arbejdsgiverens unger. Samtidig slæbte arbejderhvepsene også omkring 40 procent mindre mad med hjem til reden.

»Vi går ud fra, at det er gået op for dronningerne (arbejdsgiverne), at hjælperhvepsene pludselig har fået nye og bedre muligheder for at forlade dem og bygge andre reder. Derfor bliver dronningerne nødt til at acceptere en lavere pris for den vare, de udbyder - altså de fordele der er ved at være medlem af gruppen.«

»Hjælperhvepsene siger simpelthen, at ’hvis du ikke lader mig arbejde mindre hårdt, så skrider jeg bare og laver min egen rede et andet sted,« forklarer Lena Grinsted.

Overenskomstforhandling mellem hvepsene

Jes Søe Pedersen tilføjer, at man kan forklare hvepsenes adfærd som en form for overenskomstforhandling mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

»Forskerne har manipuleret med arbejdsmarkedet, så der kommer en større efterspørgsel på arbejdskraften, og det skubber til balancen. Arbejdsgiveren bliver nødt til at acceptere at deres arbejdere laver mindre. Der foregår altså en form for overenskomstforhandling mellem hvepsene,« siger Jes Søe Pedersen.

Han tilføjer, at det især er i arbejderhvepsenes interesse at flyve mindre ud fra reden, fordi hver eneste tur uden for reden udgør en sikkerhedsrisiko. Hvepsene vil nemlig helst leve sikrest muligt, for hvis de overlever længe nok, får de måske en dag mulighed for selv at overtage reden og få deres egne unger, lyder forskernes forklaring.

Er forskernes tolkning rigtig?

Nu vil nogle måske indvende, at der kunne være andre gode grunde til at arbejderhvepsene fløj mindre ud for at søge føde, end at arbejdsgiveren gav hjælperhvepsene bedre arbejdsvilkår. Måske blev hvepsene bare skræmte, da forskerne fjernede en stor del af deres naboreder?

For at tjekke om dette var tilfældet, opsatte Lena Grinsted og hendes kolleger også et andet scenarie, hvor de ligesom i første scenarie fjernede tre fjerdedele af rederne i hvepsekolonien – men denne gang uden at sætte nogen hvepse fri.

»I dette scenarie var der altså ikke nogen ekstra redeløse hvepse, som fløj rundt og åbnede mulighed for, at andre hvepse kunne slå sig sammen med dem. Så hvis der bare var tale om en effekt af, at hvepsene lige pludselig troede, at der var mange rovdyr i området, som havde ædt de andre reder, så ville vi have set, at hjælper-hvepsene arbejdede mindre i begge tilfælde. Men det gjorde de ikke.«

»Vi så kun en drastisk nedsættelse i hvor meget hjælper-hvepsene arbejde i det tilfælde, hvor vi slap hvepse løs, så der var mulighed for at rekruttere nye gruppemedlemmer,« forklarer Lena Grinsted.

»Elegant studie«

Jes Søe Pedersen påpeger, at studiet er meget »elegant designet og udført,« og han mener, det åbner for nogle interessante perspektiver.

»Man kan spekulere over, hvordan hvepsene er i stand til at vurdere, hvor stor efterspørgslen på deres arbejdskraft er. Hvepse er meget visuelt orienterede, så de observerer formentlig mulighederne, når de flyver rundt og søger føde.«

»Men det er virkelig interessant, at de kan omsætte den visuelle observation af, hvordan situationen på arbejdsmarkedet er, til, at de selv kan få forbedret deres arbejdsvilkår. Det er virkelig fascinerende,« slutter Jes Søe Pedersen.