For flere år siden blev et fartøj sænket ned i en ferskvandsgrotte dybt under den tjekkiske jord.
Fartøjet bevægede sig nedad, indtil det ikke kunne komme længere.
Men det var bunden af det kabel, fartøjet sad fast på og altså ikke bunden af grotten, som stoppede fartøjets bevægelse.
Og nu peger estimaterne i et nyt studie altså på, at de formentlig skulle have brugt mere end dobbelt så meget kabel for at nå bunden af den tjekkiske ferskvandsgrotte ‘Hranice Abyss’, som er verdens dybeste af sin slags. Det skriver ScienceAlert.
Forskerne er på baggrund af geofysiske undersøgelser kommet frem til, at grottesystemet først når sin ende omkring en kilometer under jordens overflade.
Men noget tyder på, det ikke kun er grottens dybde, men også dens tilblivelse, forskerne nu er blevet klogere på.
Tidligere undersøgelser har vist, at vandet i mange af den slags grotter indeholder syre, skriver ScienceAlert.
Derfor er forskere hidtil gået ud fra, at grotterne er blevet formet nedefra og opefter, ved at Jordens syreholdige kerne langsomt har opløst kalkstenene over sig lag for lag.
Men grotter kan ifølge forskerne bag det nye studie også opstå den anden vej rundt - altså oppefra og ned.
Forskerne bygger teorien på, at der under ‘Hranice Abyss’ viser sig at være et stort system af undergrunds-strukturer og huler. Nogle af hulerne er fyldt med sedimenter (lag i jorden), som er aflejret over tid, mens andre huler er fyldt med vand.
Forskerne har derfor en teori om, at der under Den Miocæne Periode (geologisk epoke cirka 24-5 millioner år før nu) er løbet vand fra bjergene og ned i et stort bassin. Det skriver ScienceAlert.
Vandet skulle så gradvist have eroderet kalkstenene og skabt huler i undergrunden.
På den måde mener forskerne altså, at verdens dybeste ferskvandsgrotte kan være opstået som følge af erosion oppefra - i hvert fald til at begynde med.
Forskerne bag studiet vil dog ikke afvise, at erosionen på overfladen blot får det til at se ud, som om ferskvandsgrotten er skabt oppefra og ned.
Men Francesco Sauro fra University of Bologna, Italien, en lektor i geologi, som ikke var involveret i det nye studie, udtaler til Science, at det er værd at undersøge hypotesen på andre ferskvandsgrotter, i lyset af de nye og »imponerende« estimater.
mvh
