Undervandsmikroskop opdager ’kyssende’ koraller

Når man snorkler rundt i vandoverfladen og nyder det smukke syn af koraller, eller når man dykker rundt blandt dem, glemmer man let, at de er dyr.

Gennem dykkerbrillerne ligner koralrevene mere fantastiske undervandshaver, som rokker frem og tilbage i takt med havstrømmen, end de ligner grupper af hvirvelløse dyr.

Men verdens farverige koralrev udgøres faktisk af små dyr kaldet 'koralpolypper' og de skeletter, de efterlader, når de dør.

LÆS OGSÅ: Fantastiske dybhavskoraller fundet ved Great Barrier Reef

Koralrev kan ses fra rummet

Selvom de største koralrev strækker sig tusindvis af kilometer, og revet Great Barrier Reef i Australien kan ses fra rummet, er de enkelte koralpolypper, som udgør revene, bittesmå. De er tentakeldyr, som ligner søanemoner og blot måler få millimeter.

Derfor har det hidtil været besværligt at nærstudere dem.

Men forskere fra University of California San Diego har skabt et nyt mikroskop, som virker helt ned til 30 meters dybde og kan opfange små objekter i høj opløsning trods havets bevægelse.

Derfor er det nu muligt at studere de mystiske koralvæsener helt tæt på. Det skriver nationalgeographic.com.

Det nye studie af korallerne er udgivet i tidsskriftet Nature Communications.

LÆS OGSÅ: Forunderlige koralrev: Fortiden bestemmer, om de er fulde af fisk

Undervandsmikroskop opdager koralkys

Ved hjælp af det nye undervandsmikroskop har forskerne bag studiet opdaget en egenskab ved korallerne, som, de ikke mener, er dokumenteret før.

Da forskerne kiggede på en nats optagelse fra et koralrev i Det Røde Hav, kunne de se, hvordan nærliggende koralpolypper regelmæssigt lænede sig mod hinanden og pressede deres munde sammen i, hvad forskerne har betegnet, et 'polypkys'.

»Vi er bestemt de første på området til at observere dette,« siger Andrew Mullen, som forsker ved University of California San Diego og er medforfatter på studiet, ifølge nationalgeographic.com.

Han og forskerkollegaerne regner med, at korallerne - af den ene eller anden årsag – udveksler mad eller næring, når de 'kysser'.

LÆS OGSÅ: Koralblegningen i Great Barrier Reef stiger i takt med de globale temperaturer

Koraller kan slå rivaler ihjel

Udover kysset observerede forskerne også andre typer koordineret adfærd mellem korallerne.

Undervandsdyrene får meget af deres mad fra alger. Men de er også jægere, som fanger plankton ved hjælp af giftige nældeceller, der er gemt i koralpolyppernes tentakler.

Når en koralpolyp fanger store mængder plankton, vil den ofte sammenflette sine tentakler med sine nabokorallers, så de sammen kan fordøje ’byttet’, observerede forskerne med undervandsmikroskopet.

Der herskede dog ikke kun fryd og gammen mellem korallerne.

Når forskerne flyttede nogle koralkolonier tæt på hinanden, kunne de med mikroskopet observere dem kæmpe.

Hvis særlige arter endte som naboer, udsendte de hvide net, som egentlig er en del af deres fordøjelsessystem og fyldt med de giftige nældeceller. På den måde kunne korallerne faktisk slå rivaler ihjel.

Undervandskrigen er velkendt blandt koralforskerne.

LÆS OGSÅ: Grønlands første koralrev kan være et af mange

Mikroskopstudier hjælper til at forstå koraltrusler

Typisk har forskere været nødt til at tage koralprøver med tilbage i laboratoriet for at undersøge dem i et mikroskop. Men transporten risikerer at skade de skrøbelige væsener, og laboratoriet kan aldrig genskabe det komplekse og foranderlige undervandsmiljø.

Her er fordelen ved det nye mikroskop, at laboratoriet altså kan tages med under havet, så korallerne kan studeres i deres naturlige habitat.

Dermed opstår en unik mulighed for at forstå storskalede trusler mod korallerne som eksempelvis den blegning, der finder sted som følge af den stigende CO2-udledning.

LÆS OGSÅ: Nyd disse billeder af Great Barrier Reef, inden CO2 ødelægger det

»En af de ting, jeg glæder mig til, er at lade miljøforskere få adgang til teknologien. Det er dem, som kommer med de brugbare idéer til, hvordan den kan bruges,« siger Andrew Mullen ifølge nationalgeographic.com.