Great Barrier Reef er verdens største koralrev med 2.900 enkelte rev, der strækker sig over et område på 344.400 kvadratkilometer uden for Australiens østkyst.
Men de flotte kalkdannede koraller og de mange havlevende organismer er truet af menneskers CO2-udslip. Det er der nu for første gang videnskabeligt bevis for, skriver Nature.com.
Et hold forskere fra Stanford University i USA har brugt et syreregulerende middel til at ændre kemien i havvandet på en lille koralø i den sydlige del af Great Barrier Reef. Dette fik vandets surhedsgrad til komme nær de tilstande, havet var i før industrialiseringen.
Og der skete noget forunderligt. Koralrevet voksede med næsten 7 procent, hvilket indikerer, at det nutidige CO2-udslip har gjort saltvandet mere syreholdigt og derved bremset koralrevets vækst.
»Vi har bevist for første gang i et naturligt økosystem, at havforsuring allerede påvirker koralrev,« siger Ken Caldeira, hovedforfatter af studiet og klimaforsker på Stanford University, til Nature.com.
Great Barrier Reef er allerede blevet 40 procent mindre på kun tre årtier. Verdenshavene er i dag 30 procent mere syreholdige end før den industrielle revolution. Hvis udviklingen fortsætter, vil koraller nå en permanent tilstand af tilbagegang omkring år 2050, spår forskerne.
For første gang studeres hele økosystemer i koralrevet
Normalt laves studier af havets syreholdighed i laboratorier, hvor det er nemmere at kontrollere forsøget. Men laboratorieforsøg kan kun fokusere på individuelle koraller og ikke hele økosystemer i revet.
Den lille overfladiske koralø, som forskerne brugte til deres studie, er oversvømmet ved højvande, men adskilt fra havet ved lavvande. I en time hver dag løber havvandet fra én lagune til en anden på tværs af revet.
I 15 dage frigav forskerne natriumhydroxid (en meget ætsende base, også kaldet kaustisk soda) og et pink farvestof til den øvre del af lagunen. I en anden periode på syv dage frigav de kun farvestof.
Ved at måle koncentrationerne af begge tilsætningsstoffer, når vandet løb fra en lagune til en anden, kunne de udregne den samlede stigning i forkalkning hen over koralrevet, når havvandets kemi blev ændret.
Farvestoffet hjalp dem til at følge bevægelsen af det syreregulerende middel. Der, hvor de kun havde hældt farvestof i vandet, skete der ingenting. Men der, hvor de havde hældt natriumhydroxid i vandet, voksede koralrevet.
Hvis vi reducerer vores CO2-udslip, overlever koralrevene
Eksperimentet støtter tanken om, at mennesker måske en dag vil være i stand til kunstigt at modvirke havforsuring og derved beskytte koralrev som Great Barrier Reef. Men ifølge Ken Caldeira vil det være umuligt at udføre denne strategi i noget stort omfang, og derfor vil det være meget klogere at reducere vores CO2-udslip.
David Kline, havbiolog på Scripps Institution of Oceanography i Californien, er meget positiv over for studiet.
»Det her er et lyspunkt i forskningen, der viser, at hvis vi gør noget reelt politisk mod klimaforandringer, kan koralrevene overleve,« siger han til Nature.com.
Her ses et lille stykke af verdens største koralrev, Great Barrier Reef. Mere specifikt ser du på billedet undersøiske strukturer dannet af kalciumkarbonat (kalk) udskilt af koraller. Det er dem, der bliver ødelagt af CO2-udslip. (Foto: Shutterstock)
Her ses Great Barrier Reef oppefra. Koralrevet kan som den eneste levende ting på Jorden ses helt oppe fra rummet. (Foto: Flickr)
En gigantisk musling, der hygger sig i Great Barrier Reef. Koraller er kolonier af bittesmå levende dyr. (Foto: Flickr)
En lille anemonefisk, som også kaldes klovnefisk. Du kender den måske fra Pixars film 'Find Nemo'. (Foto: Shutterstock)
Dette er dybhavskoraller, som er fundet på 125 meters dybde ved den nordlige del af Great Barrier Reef. Dybere end dette blomstrer korallerne ikke. (Foto: Catlin Seaview Survey)
Papegøjefisk trives i stor stil i det australske rev. Her ses mor og datter. Man kan godt forveksle den farverige fisk med Friskos pind-is Zapp. (Foto: Flickr)
Havskildpadder kan rigtig godt lide koralrev. Klimaændringerne er desværre en trussel for havskildpaddens æg (Foto: Shutterstock)
Great Barrier Reef kan ses fra det ydre rum. Dette billede er taget af en satellit i 1999. (Foto: NASA)
Siden starten af industrialiseringen har havenes temperatur og surhedsgrad ændret sig drastisk som følge af udledningen af kuldioxid. På dette billede er revet stadig sundt. (Foto: Richard Ling)
For at Great Barrier Reef kan holde sig flot, levende og farverigt som her, må gennemsnitstemperaturen ikke blive under 18˚C og ikke blive over 31˚C i længere tid ad gangen. (Foto: Flickr)
