Hulemalerier af mennesket på mammutjagt og næsehornsjagt er velkendte, og man har længe troet, at overdreven jagt var årsagen til mange fortidsdyrs uddøen.
Men en undersøgelse af det uldhårede næsehorns (Coelodonta antiquitatis) DNA peger på klimaforandringer som årsag.
Det skriver forlaget Cell i en pressemeddelelse.
Førhen var de tidligste kendte tegn på mennesker i Sibirien, næsehornets hjemegn, fra for 14.000-15.000 år siden, hvor dyret uddøde.
Siden har man fundet spor af mennesker i Sibirien fra for hele 30.000 år siden.
Et hold forskere fra Centre for Palaeogenetics i Stockholm har undersøgt væv-, knogle- og pelsprøver fra 14 uldhårede næsehorn for, gennem genetik, at kunne følge den daværende bestands udvikling.
»Vi har kortlagt næsehornets arvemasse for at kunne vurdere størrelsen på bestanden dengang,« siger en af forskerne bag studiet Edana Lord, ph.d.-studerende ved Centre for Palaeogenetics, i pressemeddelelsen.
»Der kan faktisk ikke ses et fald i bestanden efter for 29.000 år siden. Vores data rækker kun til for 18.500 år siden, cirka 4.500 år før artens uddøen, så faldet må være sket i dét tidsrum.«
Det nye studie viser, at genetiske mutationer har tilpasset kæmpedyret til et koldt klima, og at artens uddøen overlapper med to varmeperioder, Bølling- og Allerødtiden.
»Nu vil vi skaffe prøver fra næsehorn, der er mellem 18.000 og 14.000 år gamle, for på et tidspunkt må bestanden falde,« siger Love Dalén, seniorforfatter til forskningsartiklen, i pressemeddelelsen:
»Vi ved, at klimaet ændrer en del, men spørgsmålet er, hvor meget forskellige arter blev påvirket, og hvad de har til fælles.«
Opdagelsen blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Current Biology
