Hellefisken kendes af de fleste fiskeglade forbrugere, og den populære spisefisk kommer ofte på mange frokostborde, når det skal være ekstra lækkert.
Men hellefiskens pæne skiver og fine tekstur er måske ikke en selvfølge fremover. Under fileteringsarbejdet opdagede nogle grønlandske fiskere nemlig for nyligt, at nogle af fiskene var fulde af mystiske, skudlignende huller.
De besynderligt angrebne fisk blev sendt til Laboratoriet for Akvatisk Patobiologi på Københavns Universitet, hvor forskerne undersøgte hullerne nærmere.
Resultatet viste, at hellefisken var inficeret med en hidtil ukendt parasit, der laver cirkelrunde huller i fiskens muskulatur.
»Ved første øjekast var det ikke til at se, hvorfor hullerne var opstået, men da jeg kiggede nærmere på dem gennem et mikroskop, kunne jeg se, at hullerne faktisk bestod af brusk, hvori der levede millioner af bittesmå parasitter af en hidtil ukendt type,« fortæller den ledende forsker bag undersøgelsen, Kurt Buchmann, professor, Laboratoriet for Akvatisk Patobiologi, Sektion for Biomedicin, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet.
Hullerne går direkte gennem kødet
Hullerne i fisken opstår ifølge Kurt Buchmann, fordi parasitten angriber brusk-elementer i fiskens skelet.
Brusken reagerer på infektionen ved at svulme gevaldigt op og blive til lange, runde cylindre, der går direkte gennem fiskens muskler og får den til at se gennemhullet ud. Derfor har forskerne givet parasitten tilnavnet ’projektilparasitten’.
»Cylindrene går hele vejen gennem fisken, svarende til at der for eksempel gik en knogle hele vejen igennem armen eller låret på et menneske. Fisken dør ikke akut af det, men den lever formentlig et dårligt liv og bliver meget stiv i kroppen af angrebet,« forklarer Kurt Buchmann.
Parasitten er flere millioner år gammel
Parasitten er ikke tidligere beskrevet af hverken fiskeforskere eller parasitforskere, men dens form afslører, at den er af typen Myxobulus – en parasit, der er kendetegnet ved at være meget lille og rund.
»Men eftersom Myxobulus aldrig tidligere er blevet set i hellefisk, vidste vi, at der måtte være tale om en helt ny art inden for Myxobulus. Og nærmere undersøgelser af DNA viste da også, at den nyopdagede projektil-parasit ikke var at finde i gen-banken for parasitter. Desuden var den meget fjerntstående fra alle kendte arter af parasitter,« siger Kurt Buchmann.
\ Fakta
Parasitten har fået det videnskabelige navn Myxobulus Groenlandicus, fordi dens form minder om en kendt parasit ved navn Myxolubus. Parasitten efterlader en masse små sporer i fisken. Sporerne har tråde, der kan bruges til at inficere andre dyr, hvis fisken dør, og sporerne kommer ud i havmiljøet. Herefter bliver sporerne sandsynligvis overført til andre smådyr, såkaldte ’mellemværter’. F.eks. orme på havbunden, der spiser den døde fisk. Ormene afgiver så nye sporer, der kan trænge ind i andre hellefisk, når de er helt små.
Selv om projektil-parasitten hidtil har været helt ukendt, er den ikke opstået for nyligt.
»Den har sandsynligvis eksisteret i millioner af år – den er bare ikke blevet opdaget af videnskaben før nu.«
Ikke farlig for mennesker
Parasitten gør det fine fiskekød lidt mindre appetitligt at se på, men Kurt Buchmann indskærper, at den ikke er farlig for mennesker.
»Bortset fra at parasitten kan give fiskeren og industrien lommesmerter gennem en forringet indtjening fra de inficerede fisk, kan parasitten ikke smitte mennesker overhovedet. Den type parasitter har aldrig nogensinde vist sig at kunne inficere mennesker, men kun lavtstående dyr,« forsikrer han.
Epidemi er ikke på trapperne
Forskerne ved stadig meget lidt om parasitten, og hvordan den smitter. Alligevel mener Kurt Buchmann ikke, at parasitten bør give anledning til frygt for, at hellefisk - eller andre fisk - står over for en smitsom epidemi.
»Nej, det håber jeg sandelig ikke. Vi kan selvfølgelig endnu ikke sige med sikkerhed, at parasitten ikke kan smitte andre fisk. Vi ved dog, at mange parasitter af en eller anden grund bedst kan lide specifikke typer af fisk,« siger han.
Der skal dog flere prøver til, før man kan afgøre mere præcist, hvor udbredt parasitten er.
»Hellefisken findes i et ret stort område i Nordatlanten, lige fra Nordnorge til Stillehavet. Derfor er det ikke umuligt, at hellefisk flere steder i verden slæber rundt på parasitten. Men nej, ind til videre ser det ikke ud til, at hellefisken står over for en alarmerende katastrofe,« beroliger Kurt Buchmann.
Fiskeglade forbrugere skal heller ikke være bekymrede for, om hullerne påvirker hellefiskens delikate smag.
»Dette er blot fiskeverdenens svar på schweizerosten. Så spis blot lystigt videre udenom hullerne,« slutter Kurt Buchmann.
