Kan radioaktivt nedfald brede sig til Danmark ved et atomudslip i Ukraine?

Krigen i Ukraine kan give de fleste nervøse trækninger. Også efter nyheden om, at der har været brand i det ukrainske atomkraftværk Zaporizhzhya, der ifølge Danmarks Radio betegnes som det største atomkraftværk af sin slags i Europa.

Videnskab.dk har spurgt to forskere, om der er grund til bekymring i Danmark for, hvad militære angreb på atomkraftværker kan føre til.

For hvor sikre er egentlig atomkraftværkerne i Ukraine, og hvad ville et potentielt atomudslip have af konsekvenser for os danskere?

»Det ville ikke betyde noget for os umiddelbart,« siger Bent Lauritzen, sektionsleder for strålingsfysik ved DTU Fysik.

»Værket er, efter hvad vi ved, i sikker stand. Sandsynligvis har der ikke været noget udslip. Så hvad der sker fremadrettet, er meget hypotetisk. Det afhænger af, hvad der måtte komme af nye hændelser, men jeg kan altså virkelig ikke forestille mig, at hverken Rusland eller Ukraine har interesse i at lave en sådan miljøkatastrofe,« siger han.

Sven Poul Nielsen, seniorforsker emeritus, DTU MILJØ, Institut for Vand og Miljøteknologi. mener heller ikke, vi skal være bekymrede:

»Jeg har læst, at branden skulle være slukket, og jeg har også tjekket, at målinger af radioaktivitet i luften og strålingsniveauerne ser normale ud. Så der er ikke nogen som helst fare, som det ser ud nu, slet ikke i Danmark,« vurderer Sven Poul Nielsen, der har en fortid på Risø-instituttet.

Zaporizhzhya-værket er væsentligt mere sikkert end Tjernobyl

Ifølge CNN opstod branden ved Zaporizhzhya i en træningsbygning udenfor selve reaktorkomplekset. Mediet bekræfter, at branden er blevet slukket igen, og at der ikke er registreret udslip.

Når hændelsen på Zaporizhzhya har så stor bevågenhed, hænger det formentlig sammen med, at den vækker mindelser hos mange om Tjernobyl-ulykken i 1986.

Men ifølge Bent Lauritzen kan de to hændelser slet ikke sammenlignes - heller ikke, selvom Zaporizhzhya-værket er så stort.

»Det var noget helt andet med branden på Tjernobyl. Jeg har ikke kunnet se præcist, hvor branden var henne på Zaporizhzhya, men værket er bygget med en høj sikkerhed, som er væsentlig forbedret i forhold til Tjernobyl-reaktoren,« forklarer han.

»Så det er ikke realistisk, at de samme hændelsesforløb, som man så ved Tjernobyl, kan ske med den type reaktorer, der er ved Zaporizhzhya. Både risikoen for atomudslip og konsekvenserne af et atomudslip ville altså være mindre,« vurderer Bent Lauritzen.

Kernereaktorerne ved Zaporizhzhya er forholdsvis moderne reaktortyper, såkaldte trykvandsreaktorer. De er designet af russerne, men lever ifølge Bent Lauritzen stort set op til vestlig standard, ved at de består af en vandfyldt tryktank, som har en reaktorindeslutning – det vil sige, at den har en tyk, beskyttende betonkappe rundt om sig.

Sven Poul Nielsen supplerer:

»Jeg kender ikke til det pågældende atomkraftværk, men det lyder godt, at de har en reaktorindeslutning, for det gør dem i hvert fald meget sikre. Så selv hvis der går soldater og skyder, kan de ikke lave hul ind til nogen systemer,« siger han.

Til sammenligning var Tjernobyl-reaktoren en såkaldt letvandskølet og grafitmodereret reaktor kaldet RBMK. Denne type kan på grund af sin specielle konstruktion blive ustabil, og den har ikke som vestlige reaktorer en tryktæt reaktorindeslutning (læs mere om forskellige reaktor-typer i boksen under artiklen).

»Trykvandsreaktorer som dem ved Zaporizhzhya bør kunne håndtere enkeltstående missiler. Og reaktorindeslutningen, der typisk er 1 meter tyk, bør kunne klare selv et flystyrt af et mindre fly,« forklarer Bent Lauritzen.

»Dermed ikke sagt, der ikke kan ske ulykker med atomudslip. Man har jo set ulykker historisk. Men sandsynligheden for, at der skulle ske en alvorlig ulykke, er væsentligt mindre med Zaporizhzhya end med Tjernobyl. Og selv hvis det skulle ske, ville atomudslippet formentlig være væsentlig mindre,« anslår Bent Lauritzen.

Hvor stor er risikoen for et radioaktivt nedfald i Danmark?

Hvis det værst tænkelige skulle indtræffe, og der kom et radioaktivt udslip i Ukraine, ville langt de fleste radioaktive stoffer ramme i nærområdet, hvilket vil sige Ukraine og nærmeste naboland - ikke Danmark.

Det har Mikkel Øberg, chef for strålingsbeskyttelse ved Dansk Dekommisionering, der bidrager til det nukleare beredskab i Danmark, forklaret til Videnskab.dk i en tidligere artikel.

I tilfælde af et udslip fra eksempelvis Zaporizhzhya-værket skal nedfaldet først blæse de cirka 900 kilometer til Danmark, men på grund af afstanden bliver de radioaktive stoffer fortyndet undervejs.

»Det er som en sky, der kommer op – den bliver fortyndet og spredt for alle vinde, inden den når frem,« forklarer Mikkel Øberg, der er medicoingeniør og helsefysiker, i artiklen.

I nærområdet kan et radioaktivt udslip være katastrofalt, og eftervirkningerne kan få konsekvenser for sundheden og miljøet i mange år. Men i områder længere væk ville den potentielle sundhedsfare hurtigt være drevet over.

»Mange tror, at hvis der først har været et udslip, så stråler nedfaldet på jorden i evig tid. Men det passerer altså, lidt som en stor regnsky. Det er ikke som en epidemi, hvor folk bliver syge i månedsvis,« siger Mikkel Øberg.

»Der kan falde en lille smule radioaktivt stof ned på jorden, men det forsvinder hurtigt. I nærområdet er der selvfølgelig smaskbeskidt i længere tid, men ikke langt væk.«

De sundhedsfarligste radioaktive isotoper ved et atomudslip

Et atomudslip udløser mange andre typer radioaktive stoffer, hvoraf særligt tre radioaktive isotoper, der dannes ved spaltning af uran og plutonium i atomkraftværker og atomvåben, har betydning for menneskers sundhed:

• jod-131 (halveringstid på 8 dage – efter 8 dage er mængden altså det halve)
• strontium-90 (halveringstid på 29 år)
• cæsium-137 (halveringstid på 30 år)

Jod-131 og cæsium-137 er begge såkaldt flygtige grundstoffer. Det betyder, at de fordamper let og kan kan føres vidt omkring med vinden. Strontium-90 er ikke flygtigt, og derfor er det kun sundhedsfarlig i nærområdet, hvor det falder ned. Det forklarer Sven Poul Nielsen i den tidligere artikel på Videnskab.dk.

På grund af afstanden til Ukraine skal vi danskere derfor ikke bekymre os om de sundhedsmæssige konsekvenser af et atomudslip i Ukraine, i hvert fald ikke på egne vegne.

Tjernobyl betød ikke noget for sundheden i Danmark

Forskerne har stor viden om, hvordan og hvor langt radioaktive stoffer fra et atomudslip spreder sig, fra Tjernobyl-ulykken i 1986.

Dengang kunne de radioaktive stoffer fra Tjernobyl tydeligt måles i Danmark, men alligevel spillede udslippet ingen rolle sundhedsmæssigt i Danmark.

»Et røntgenbillede hos tandlægen ville give mere stråling, end den enkelte dansker fik hele det første år af Tjernobyl,« forklarer Mikkel Øberg i vores tidligere artikel, hvor du kan læse mere om, hvordan vejrforholdene også spillede ind på, hvorfor Danmark slap forholdsvis billigt fra udslippet.

Kan russerne administrere Zaporizhzhya-værket?

Med tanke på hændelsen med Zaporizhzhya-værket, som nu ifølge CNN kontrolleres af russerne, trænger et spørgsmål mere sig på:

Kan russerne køre atomkraftværket videre uden problemer, eller er der grund til bekymring?

»Det er et godt spørgsmål. Det eneste, jeg kan sige, ud fra hvad jeg ved nu, er, at det er russisk designet værk, og at de har tilsvarende værker i Rusland. Så jeg antager, at de har ekspertisen til at drive det,« siger Bent Lauritzen.

Ukraines præsident Zelenskyjs stærke advarsler

Slutteligt skal det nævnes, at hændelsen ved Zaporizhzhya-værket har fået Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, til at komme med advarsler om, at: »hvis blot en af Ukraines 15 atomreaktorer eksploderer, vil det være enden for alle, enden på Europa. Alle i Europa ville blive nødt til at evakuere,« som han formulerer det i en video på Facebook.

Sven Poul Nielsen synes dog ikke, det scenarie lyder sandsynligt.

»Det er lidt overdrevet, vil jeg sige. Man kan selvfølgelig godt forstå hans side af sagen – at han har interesse i at blæse det op for at blive hørt. Men det er ikke noget, man skal gå og blive bange for,« siger han.

Bent Lauritzen er enig:

»Det er ikke rigtigt, at en ulykke vil betyde enden på Europa, og at alle skulle evakuere. Tjernobyl sætter en form for øvre barre på, hvor galt det ville kunne gå – det er svært at forestille sig en ulykke på Zaporizhzhya-værket, der vil værre end Tjernobyl-ulykken,« ​​​​​​siger han.